Erhvervsministeriet har 24. marts 2021 fremsat et lovforslag om ændring af hvidvaskloven. Lovforslaget vil medføre en udvidelse af anvendelsesområdet for virksomheder, der opererer med virtuelle valutaer. Fremover vil loven således også omfatte udbydere af veksling mellem virtuelle valuta, udbydere af overførsel af virtuelle valuta og udstedere af virtuelle valuta.
GÆLDENDE RET
Hvidvaskloven blev 10. januar 2020 udvidet til for første gang at omfatte virtuelle valutaer. Det skete ved, at udbydere af veksling mellem virtuelle valuta og fiatvalutaer samt udbydere af virtuelle tegnebøger blev omfattet af hvidvaskloven. Formålet hermed var at styrke indsatsen mod, at kriminelle misbruger danske virksomheder og det finansielle system til hvidvask af penge og terrorfinansiering i overensstemmelse med EU’s femte hvidvaskdirektiv.
Disse udbydere har således været underlagt hvidvaskforpligtelser som eksempelvis hvidvaskpolitikker, gennemførsel af kundekendskabsprocedurer, tilsyn under Finanstilsynet, whistleblowerordning, etc. Erhvervsministeriet har nu foreslået, at kredsen af omfattede udbydere udvides. Udvidelsen er i overensstemmelse med Financial Action Task Force (”FATF”) retningslinjer om virtuelle valuta.
Udbydere af veksling mellem en eller flere virtuelle valutaer
Det foreslås, at udbydere af veksling mellem en eller flere virtuelle valutaer omfattes af hvidvaskloven. Det står i modsætning til gældende ret, hvor det i dag kun er udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer, der er omfattet af hvidvaskloven. Det vil sige, at en tjeneste, der tilbyder veksling mellem eksempelvis bitcoin og ether vil blive omfattet af hvidvaskloven.
Den foreslåede bestemmelse omfatter de virksomheder og personer, som foretager en veksling af virtual valuta på vegne af en tredjemand. Det beskrives, at der ved veksling af virtuel valuta forstås alle former for veksling af virtuel valuta, både veksling til samme type af virtuel valuta og veksling til en eller flere andre typer af virtuel valuta. Det vil eksempelvis sige, at en dansk handelsplatform, der veksler ether til bitcoin, vil blive omfattet af hvidvaskloven.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at decentrale udbydere, hvor udvekslingen sker ved anvendelse af en automatisk og decentral proces, vil være omfattet. Det følger, at bestemmelsen skal ramme bredt, hvorfor den også skal omfatte en veksling mellem den samme kryptovaluta, idet formålet hermed ofte er at øge anonymiteten og gøre det vanskeligere at følge transaktionshistorikken. Dette kaldes også for ”mixers og tumblers”. Det fremgår imidlertid ikke, hvilke momenter myndighederne eller domstolene skal lægge vægt på, når de skal vurdere, om en decentral udbyder er omfattet af dansk ret eller ej. Det fremgår heller ikke, hvordan administreringen skal håndteres i praksis, herunder hvordan loven vil blive håndhævet overfor decentrale udbydere.
Udbydere af overførsel af virtuel valuta
Det foreslås, at udbydere af overførsel af virtuel valuta omfattes af hvidvaskloven. Det er i lovforslaget forklaret, at bestemmelsen omfatter virksomheder og personer, som gennemfører transaktioner med virtuel valuta på vegne af tredjemand. Endvidere gives et eksempel på en centraliseret eller decentraliseret løsning, hvor en virtuel valuta flyttes fra én virtuel valutaadresse til en anden, eller hvis der sker skifte af ejerskab af den adresse eller wallet, hvor de virtuelle valutaer opbevares, uden at der er tale om en egentlig overførsel.
Udvidelsen er i overensstemmelse med FATF’s anbefaling 15 vedrørende virtuelle valutaer, der kan tilgås her.
Det er præciseret i lovforslaget, at den foreslåede bestemmelse regulerer selve udbyderen af tjenesten og ikke den teknologi, hvorved overførslen sker.
Udstedere af virtuel valuta
Udstedelse af virtuel valuta, herunder Initial Coin Offerings (”ICO”), er foreslået omfattet af hvidvasklovens bestemmelser. Det bemærkes i lovforslaget, at den foreslåede bestemmelse omfatter virksomheder og personer, som udsteder virtuel valuta med henblik på overdragelse til tredjemand.
Lovforslaget lægger op til, at security tokens og governance tokens vil være omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde. Det beskrives, at der ved udstedelse af virtuel valuta forstås den situation, hvor en virksomhed eller person udsteder virtuel valuta, som kan overdrages til tredjemand. Dette sker typisk mod betaling, som det kendes fra kapitalselskabsretten, når en kapitalejer erhverver udstedte kapitalandele i et selskab. Det kan eksempelvis være i form af en initial coin offering (”ICO”) eller en security token offering (”STO”), som er en metode til at rejse kapital ved at udstede virtuelle valutaer, som tredjemand modtager til gengæld for sit indskud.
Erhvervsministeriet bemærker særskilt, at det ikke kun er centrale udstedere, men ligeledes decentrale udstedere, der vil være omfattet af reglerne. Dermed vil initial dex offerings (”IDO”), som eksempelvis Uniswap, PolkaStarter og Binance DEX, formentlig også være omfattet af lovens bestemmelser.
Lovforslaget giver også anledning til flere spørgsmål omkring lovens rækkevidde om udstedere af virtuelle valuta. Det er eksempelvis uklart, hvorledes udstedelse af non-fungible tokens (”NFT”) ligeledes vil være forpligtet til at registrere sig hos Finanstilsynet, idet det bemærkes, at retten også kan være udtryk for et ejerskab af et individuelt identificerbart fysisk eller digitalt aktiv, som det kendes fra tingsretten.
opdateret og moderniseret hvidvaskregime
For alle tre typer af tjenesteudbydere gælder, at der i stor grad eksisterer løsninger fra centraliserede udbydere, men ligeledes også udbydere der i stort omfang er decentraliseret. Erhvervsministeriet bemærker her, at der ved vurderingen af om en virksomhed eller person omfattes af hvidvasklovens regler, bl.a. indgår graden af decentralisering i vurderingen.
De foreslåede ændringer vil indebære, at disse tjenesteudbydere bliver omfattet af hvidvaskloven, og at de dermed blandt andet skal overholde hvidvasklovens regler om kundekendskabsprocedurer, overvågning af kundeforhold, undersøgelse af transaktioner m.v. og underretning til Hvidvasksekretariatet.
Derudover skal disse udbydere gennemføre kundekendskabsprocedurer, når de udfører en enkeltstående transaktion på 1.000 euro eller derover, hvad enten transaktionen sker på én gang eller som flere transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet. På nuværende tidspunkt, er denne grænse 500 euro for udbydere af veksling mellem virtuelle valuta og fiatvaluta, men 15.000 euro for andre virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven.
Reglerne er i overensstemmelse med FATFs anbefaling nr. 15. Vi bemærker, at loven fortsat behandles i Folketinget, og at der dermed kan ske ændringer i loven inden den endelige vedtagelse.
Det fremsatte lovforslag kan findes her.
Der er lagt op til, at lovforslaget træder i kraft 1. juli 2021. Samar Law følger udviklingen af lovforslaget.