Regeringen vil fjerne grænsen for, hvor stor en andel af lønnen, visse virksomheder kan tilbyde som indkomstskattefri medarbejderaktier, hvis medarbejderen får en vis grundløn – der er således tale om en fundamental ændring af ligningslovens § 7 P. Lovforslaget er sendt i høring den 25. august 2025 og vil efter planen træde i kraft den 1. januar 2026. Forslaget er en del af udmøntningen af Aftale om Iværksætterpakken og har til formål at give flere virksomheder mulighed for at tiltrække og fastholde medarbejdere gennem medarbejderaktieordninger.
Baggrund
Medarbejderaktieordningen omfatter aktier, køberetter til aktier (optioner) eller tegningsretter til aktier (warrants), som personer kan modtage som vederlag i et ansættelsesforhold. Desværre har ordningen dog i dag en række begrænsninger, der særligt rammer mindre og nystartede virksomheder. Det gælder især loftet for, hvor stor en andel af lønnen der kan gives som aktieløn samt kravet om værdiansættelse af det tildelte. Lovforslaget har til formål at gøre ordningen mere fleksibel og reducere den skattemæssige usikkerhed, der ofte er en begrænsende faktor ved implementeringen af medarbejderaktieordningen.
Hvad vil blive ændret?
Lovforslaget lægger op til flere centrale ændringer:
Ordningen kan dermed benyttes i længere tid og af flere vækstvirksomheder end hidtil.
Hvad er de gældende regler?
Efter de nuværende regler kan værdien af tildelte medarbejderaktier som udgangspunktudgøre op til 10 % af medarbejderens årsløn. Grænsen kan øges til 20 %, hvis ordningen tilbydes bredt til medarbejderne, og til 50 % for nye, mindre virksomheder, der er op til 5 år gamle, med højst 50 ansatte og en omsætning/balance på under 15 mio. kr.
Vores bemærkninger
Lovforslaget er et tiltrængt nybrud, som medfører, at virksomheder kan anvendemedarbejderaktieordninger som et reelt og faktisk værktøj til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Anvendelsen af disse ordninger har igennem årene mødt en berettiget kritik, som har været båret af den væsentlige usikkerhed omkring beskatning af warrants. Denne usikkerhed vil lovforslaget i høj grad gøre op med.
Efter de nuværende regler kræver anvendelsen af ligningslovens § 7 P en værdiansættelse af warrants. Det er vanskeligt af flere årsager, hvoraf den primære er tilvalget af den metode, som anvendes til at beregne værdien af warrants.
Fjernelsen af 50 %-grænsen vil gøre ordningen langt mere praktisk anvendelig, da behovet for komplekse værdiansættelser i mange tilfælde forsvinder. Samtidig betyder de højere grænser for alder og størrelse, at ordningen ikke kun bliver relevant for de helt nystartede virksomheder, men også for vækstvirksomheder, der er på vej til at etablere sig.
Det bemærkes for en god ordens skyld, at lovforslaget blot er sendt i høring, og at det derfor kan ændre sig, inden det bliver fremsat for Folketinget. Hos Samar Law følger vi udviklingen omkring lovforslaget tæt og vil løbende opdatere medrelevante udviklinger.