Grænsen er nu fjernet for, hvor stor en andel af lønnen visse virksomheder kan tilbyde som indkomstskattefri medarbejderaktier, hvis medarbejderen får en vis grundløn – der er således tale om en fundamental ændring af ligningslovens § 7 P. Lovændringen blev vedtaget i december 2025 og trådte i kraft den 1. juli 2026. Ændringen er en del af udmøntningen af Aftale om Iværksætterpakken og har til formål at give flere virksomheder mulighed for at tiltrække og fastholde medarbejdere gennem medarbejderaktieordninger. Denne artikel gennemgår, hvad der gælder efter ændringen, og hvilke virksomheder og aftaler der er omfattet af de nye regler.
Medarbejderaktieordningen omfatter aktier, køberetter til aktier (optioner) eller tegningsretter til aktier (warrants), som personer kan modtage som vederlag i et ansættelsesforhold. Ordningen har imidlertid indtil den 1. juli 2026 været underlagt en række begrænsninger, der særligt ramte mindre og nystartede virksomheder. Det gjaldt især loftet for, hvor stor en andel af lønnen der kunne gives som aktieløn, samt kravet om værdiansættelse af det tildelte. Lovændringen har gjort ordningen mere fleksibel og har reduceret den skattemæssige usikkerhed, der hidtil har været en begrænsende faktor ved implementeringen af medarbejderaktieordninger.
Anvendes reglerne i ligningslovens § 7 P, beskattes medarbejderen ikke ved tildelingen, men først når kapitalandelene sælges – og da som aktieindkomst i stedet for som lønindkomst. Til gengæld har virksomheden ikke fradrag for værdien af det tildelte.
Ordningen kan dermed benyttes i længere tid og af flere vækstvirksomheder end hidtil.
Tre betingelser skal alle være opfyldt, før de nye regler kan anvendes:
Er blot én af betingelserne ikke opfyldt, kan tildelingen ikke ske efter den nye ordning – men virksomheden kan fortsat bruge § 7 P inden for grænserne på 10 eller 20 % af årslønnen. Læs mere herom her.
Lovændringen er et tiltrængt nybrud, som medfører, at virksomheder kan anvende medarbejderaktieordninger som et reelt og faktisk værktøj til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Anvendelsen af disse ordninger har igennem årene mødt en berettiget kritik, som har været båret af den væsentlige usikkerhed omkring beskatning af warrants. Denne usikkerhed gør de nye regler i høj grad op med.
Efter de tidligere regler krævede anvendelsen af ligningslovens § 7 P en værdiansættelse af warrants. Det var vanskeligt af flere årsager, hvoraf den primære var valget af den metode, som anvendes til at beregne værdien af warrants. Med de nye regler bortfalder i de fleste tilfælde både omkostningen til værdiansættelsen og risikoen for, at Skattestyrelsen efterfølgende tilsidesætter den og skattemæssigt omkvalificerer en del af tildelingen.
Fjernelsen af 50 %-grænsen gør ordningen langt mere praktisk anvendelig, da behovet for komplekse værdiansættelser i mange tilfælde forsvinder. Samtidig betyder de højere grænser for alder og størrelse, at ordningen ikke kun bliver relevant for de helt nystartede virksomheder, men også for vækstvirksomheder, der er på vej til at etablere sig.