Skattekontrollen med kryptoaktiver har hidtil bygget på brugernes egne oplysninger. Det ændrer sig fra 2026, hvor udbydere af kryptoaktivtjenester skal indberette oplysninger om deres brugeres transaktioner til Skattestyrelsen. Pligten omfatter flere aktiviteter, end MiCA regulerer, og dækker blandt andet staking, udlån og visse NFT'er. Vi gennemgår, hvem der er omfattet, hvad der skal indberettes, hvordan enheder og transaktioner klassificeres, og hvilke frister der gælder.
De nye regler udspringer af et internationalt samarbejde om at gøre handel med kryptoaktiver gennemsigtig for skattemyndighederne. OECD har udviklet den fælles standard, Crypto-Asset Reporting Framework (CARF), som forpligter udbydere af kryptoaktivtjenester til at indberette oplysninger om deres brugere og transaktioner, så oplysningerne kan udveksles mellem de deltagende lande. I EU er standarden gennemført med DAC8-direktivet, som vi har skrevet om her.
I Danmark er reglerne fastsat i en bekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. januar 2026 og har virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2026 og senere.
Indberetningspligten omfatter de fleste virksomheder, der tilbyder produkter eller tjenester knyttet til kryptoaktiver. Det gælder blandt andet:
Reglerne rækker dermed videre end MiCA. Pligten gælder både udbydere med MiCA-tilladelse og kryptoaktivoperatører uden en sådan tilladelse. Det beror på en konkret vurdering, om en virksomhed er omfattet eller ej.
Indberetningen sker i to dele, nemlig (1) oplysninger om brugerne og (2) oplysninger om deres transaktioner.
Udbyderen skal indberette følgende oplysninger om hver bruger:
Er brugeren en virksomhed, skal udbyderen desuden fastlægge enhedens status, som afgør, om der også skal indberettes om enhedens kontrollerende personer.
Klassifikationen afgør, om indberetningen kan begrænses til selve enheden, eller om udbyderen skal ”se igennem” enheden og indberette om de kontrollerende personer, altså de fysiske personer, der reelt ejer eller kontrollerer den. Der findes tre typer af enheder:
Undtagne personer er enheder, som lovgivningen anser for at udgøre en lav skatterisiko, og for dem sker der som udgangspunkt ingen indberetning. Det gælder navnlig børsnoterede selskaber og deres koncernselskaber, offentlige myndigheder, centralbanker og internationale organisationer samt finansielle institutter. Finansielle institutter er dog ikke undtaget, hvis der er tale om visse passive eller forvaltede investeringsenheder.
Aktive enheder er virksomheder med reel erhvervsmæssig aktivitet, og her kan indberetningen begrænses til selve enheden. En enhed anses for aktiv, når mindre end 50 % af indtægterne er passiv indkomst, og mindre end 50 % af aktiverne er af passiv karakter. Det vil typisk være driftsvirksomheder eller aktive holdingselskaber.
Øvrige enheder, som typisk er holding- eller investeringsselskaber, behandles derimod som ”transparente”. Her skal udbyderen ”se igennem” enheden og indberette om de kontrollerende personer, hvis de er skattemæssigt hjemmehørende i en relevant jurisdiktion.
Praktiske eksempler
Driftsvirksomhed med kryptobeholdning (50 %-testen): Selskab A driver en driftsvirksomhed, for eksempel en webshop eller en produktionsvirksomhed, og har opsparet en mindre beholdning i Ethereum til at styre likviditeten. Så længe selskabets passive indkomst udgør under 50 % af den samlede indkomst, og de passive aktiver udgør under 50 % af de samlede aktiver, kan A som udgangspunkt behandles som en aktiv enhed.
Nystiftet selskab på vej i drift (op til 24 måneder): Selskab B har endnu ikke iværksat sin drift, men har rejst kapital og placeret midlerne i aktiver, for eksempel i fiatvaluta eller stablecoins, mens selskaets produkt udvikles. I opstartsfasen kan B behandles som en aktiv enhed, når formålet er at etablere en reel drift, selv om den passive indkomst i perioden overstiger 50 %. Undtagelsen bortfalder 24 måneder efter stiftelsen, hvis selskabet reelt forbliver et investerings- eller holdingselskab.
Indberetningspligten omfatter transaktioner foretaget fra den 1. januar 2026, altså for hele kalenderåret 2026. Der skal ikke indberettes for tidligere år.
Indberetningen skal indeholde transaktioner i indberetningspligtige kryptoaktiver, herunder:
Oplysningerne indberettes samlet pr. bruger og pr. aktivtype med angivelse af det samlede beløb eller den samlede markedsværdi og antallet af transaktioner. Udbyderen skal derfor løbende sikre og opbevare disse data.
Indberetningen sker i et fast XML-format, og Skattestyrelsen forventer, at filerne kan uploades i TastSelv Erhverv fra januar 2027. Man anvender DTI-koder til at identificere et kryptoaktiv, som udstedes af Digital Token Identifier Foundation. DTI-koden for bitcoin er for eksempel 4H95J0R2X.
Eksempel 1: Køb af kryptoaktiver mod fiatvaluta (køb af BTC for DKK)
En bruger køber i løbet af 2026 bitcoin for danske kroner ad tre omgange: 0,10 BTC for 50.000 kr., 0,05 BTC for 27.500 kr. og 0,02 BTC for 11.200 kr. For aktivtypen BTC indberettes det samlede betalte bruttobeløb i fiatvaluta (88.700 kr.), det samlede antal kryptoaktiver (0,17 BTC) og antallet af transaktioner (3).
Eksempel 2: Veksling mellem kryptoaktiver (fra ETH til BTC)
En bruger veksler i 2026 i alt 5 ETH til 0,10 BTC i én transaktion. Her indberettes markedsværdien på transaktionstidspunktet opgjort i en fiatvaluta. For BTC indberettes den samlede markedsværdi for erhvervelser mod betaling i andre kryptoaktiver, og for ETH den samlede markedsværdi for afhændelser mod betaling i andre kryptoaktiver.
Udbyderen skal gennemføre en række kundekendskabsprocedurer (due diligence) for at identificere brugerne og fastlægge, hvilke oplysninger der skal indberettes. Kernen er, at brugeren afgiver en egenerklæring om sit skattemæssige hjemsted og øvrige relevante oplysninger. For brugere, der oprettes fra og med den 1. januar 2026, indhentes egenerklæringen, når kundeforholdet etableres, mens erklæringen for brugere med et kundeforhold, der allerede bestod pr. 31. december 2025, skal være indhentet senest den 1. januar 2027.
Afgiver brugeren ikke de krævede oplysninger, selv efter to påmindelser, skal udbyderen forhindre brugeren i at foretage indberetningspligtige transaktioner. Blokeringen kan dog tidligst ske, når der er gået 60 dage fra den oprindelige anmodning.
En udbyder, der også er et finansielt institut, kan i vidt omfang genbruge de kundekendskabsprocedurer og egenerklæringer, der allerede er gennemført efter CRS (Common Reporting Standard), forudsat at bekendtgørelsens krav er opfyldt. Selve arbejdet kan lægges ud til en tredjepart, men ansvaret bliver hos udbyderen.
Ikke alle kryptoaktiver er omfattet af indberetningspligten. Bekendtgørelsen afgrænser begrebet indberetningspligtige kryptoaktiver, så digitale centralbankvalutaer (CBDC) og elektroniske penge (e-pengetokens) falder uden for. Det afgørende er ikke, om en token kaldes en stablecoin, men om den opfylder definitionen af e-penge i bekendtgørelsen eller udgør en CBDC. Definitionen rummer flere betingelser, og ikke alle stablecoins lever op til dem.
En e-pengetoken (EMT), der er udstedt med tilladelse efter MiCA, og som fremgår af ESMAs register, opfylder definitionen og falder dermed uden for CARF og DAC8. Til gengæld skal de indberettes efter CRS-reglerne. Afgrænsningen bør derfor håndteres som et klassifikationsspørgsmål for den enkelte token eller produkt og dokumenteres i virksomhedens interne procedurer.
Herefter skal der indberettes én gang om året for det foregående kalenderår. Danske virksomheder indberetter til Skattestyrelsen, som sender oplysningerne videre til skattemyndighederne i brugerens hjemland, forudsat at jurisdiktionen deltager i udvekslingen. De relevante jurisdiktioner er opregnet i bilag 1 til bekendtgørelsen, hvor liste A omfatter 29 jurisdiktioner og liste B 26 øvrige. Hvilke lande der reelt udveksler oplysninger for kalenderåret 2026, fremgår løbende af Skattestyrelsens vejledning.
Overtrædelser af bekendtgørelsen kan straffes med bøde, blandt andet for mangelfulde kundekendskabsprocedurer, manglende registrering og urigtig eller udeblevet indberetning. En bruger, der afgiver urigtige oplysninger, kan tilsvarende straffes. Sker registreringen for sent, kan Skattestyrelsen desuden pålægge daglige tvangsbøder, ligesom en kryptoaktivoperatørs registrering kan tilbagekaldes, hvis indberetningerne udebliver.
Bekendtgørelsen indeholder også en omgåelsesklausul. Det betyder, at hvis en bruger foretager handlinger med det væsentlige formål at undgå, at en transaktion identificeres eller indberettes korrekt, ses der bort fra dispositionen, og der indberettes, som om handlingen ikke var foretaget. Et eksempel herpå kunne være at dele en detailbetaling op i flere mindre betalinger for at holde sig under grænsen på 50.000 USD.
For koncerner og virksomheder med aktivitet i flere lande er der mulighed for at undgå dobbelt indberetning. En udbyder skal ikke opfylde de danske krav, hvis kravene i forvejen opfyldes i en anden EU-medlemsstat eller i en kvalificeret jurisdiktion uden for EU. I visse tilfælde forudsætter fritagelsen dog, at Skattestyrelsen får meddelelse herom. Om fritagelsen kan bruges i det enkelte tilfælde beror på en nærmere vurdering.
De nye regler betyder, at virksomheder skal tænke indberetning ind i deres forretning. Indberetningspligtige udbydere kan man med fordel allerede nu gå i gang med at:
Med CARF og DAC8 flytter skattekontrollen med kryptoaktiver sig fra de oplysninger, brugerne selv indberetter, til automatisk indberetning fra tredjemand. For udbyderne vokser opgaven derfor fra kundekendskab og hvidvaskforebyggelse til også at omfatte en skattemæssig klassifikation af både brugere og aktiver. Efter vores opfattelse bliver klassifikationen af enheder og af de enkelte tokens den vanskeligste del af arbejdet, fordi den både afgør, hvad der skal indberettes, og hvor meget der skal indberettes.
Har du spørgsmål til reglerne, er du velkommen til at kontakte os.
Du kan tilgå bekendtgørelse nr. 1155 af 10. september 2025 om indberetningspligt for udbydere af kryptoaktivtjenester her.
.svg){kind=icon}
