Hvornår forældes et skattekrav på gevinster fra kryptovaluta? Skal man betale skat af en realiseret gevinst på Doge coins? Var det en erhvervelse foretaget i spekulation, da en borger ved en tilfældighed opdagede 3 bitcoins i en Playstation købt brugt? Alt dette og mere finder du svaret på nedenfor. Vi har nemlig gennemgået den seneste praksis fra skattemyndighederne og giver dig i denne artikel et sammendrag af de nyeste afgørelser på området.
Praksis vedrørende kryptovaluta og skat er under konstant udvikling. I takt med at området udvikler sig, opstår der løbende nye principielle problemstillinger. Vi følger i Samar Law løbende den nyeste praksis og orienterer i denne nyhed omkring de seneste afgørelser på området.
Husk at du altid kan læse mere generelt omkring bitcoin og skat i ”Den ultimative guide til bitcoin og skat”.
Hvornår er et skattekrav på bitcoin forældet?
Sagen drejer sig om en person, som i 2017 havde erhvervet kryptovaluta for i alt 219.988 kr. Skattestyrelsen havde modtaget oplysninger omkring personens erhvervelser og indhentede på den baggrund personens kontoudtog. Efter gennemgang af personens kontoudtog kunne Skattestyrelsen konstatere, at der var indgået en række indsætninger i 2017 og 2018. Af kontoudtoget fremgik det, at der var tale om kontantindsætninger, bankoverførsler samt overførsler via MobilePay.
Skattemyndighederne kunne imidlertid konstatere, at der ikke var indbetalinger relateret til kryptovaluta. Der kunne dermed heller ikke konstateres skattepligtig indkomst relateret til gevinster fra kryptovaluta.
Det følger af skattemyndighedernes praksis, at en person skal kunne godtgøre, at indsætninger stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget beskatning.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, vedrørende forældelse, at Skattestyrelsen som udgangspunkt ikke kan varsle en ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
For personer med ”enkle økonomiske forhold” kan Skattestyrelsen ikke varsle en ændring af skatteansættelsen senere end den 30. juni i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb, jf. § 1 i bekendtgørelse om kort ligningsfrist.
Skattestyrelsen sendte sit forslag til afgørelse 19. maj 2020. Varslingen af ændringen af klagerens skatteansættelse for indkomståret skete således efter udløbet af den korte ligningsfrist for ”enkle økonomiske forhold”.
Spørgsmålet var herefter, om personen i denne konkrete sag kunne anses for ikke at have ”enkle økonomiske forhold”.
Skattestyrelsen gjorde gældende, at alene fordi at personen havde erhvervet kryptovaluta, anså Skattestyrelsen, at personen ikke var omfattet af bestemmelsen omkring ”enkle økonomiske forhold”, og at fristen for indsætningerne i 2017 dermed var overholdt.
Landsskatteretten tilsidesatte Skattestyrelsens afgørelse og anførte, at en person skal have haft en indkomst fra kryptovaluta, førend det kan anføres, at en person ikke har ”enkle økonomiske forhold”. Da Skattestyrelsen heller ikke havde godtgjort, at betingelsen for fristgennembrud, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt, fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen ikke havde overholdt fristen for at ændre personens skatteansættelse for indkomståret 2017. Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomståret 2017 blev derfor anset som værende ugyldig.
Læs Landsskatterettens afgørelse her.
Kan doge coins realiseres skattefriT?
Sagen drejer sig om en person, som i 2014 erhvervede 635.000 Doge coins (DOGE) for 190,37 USD, svarende til ca. 1.200 kr. Personen erhvervede senere omkring samme tidspunkt yderligere 315.000 DOGE, således at personen ejede i alt 950.000 DOGE.
DOGE er en såkaldt ”meme”-coin og blev opfundet som en parodi på spekulation i kryptovaluta generelt. Dens logo er en ”Shiba Inu” hund, og kryptovalutaen gik under mottoet ”the world’s friendliest crypto community”.
DOGE undergik imidlertid en massiv popularitet, således at der fra 1. juni 2014 til 1. juni 2021 skete en tilvækst på over faktor 900.
Spørgsmålet var herefter, om personen havde erhvervet sine DOGE i en spekulationshensigt, eller om vedkommende kunne realisere sine DOGE skattefrit.
Til støtte for skattefrihed gjorde personen gældende, at vedkommende havde erhvervet sine DOGE på et meget tidligt tidspunkt, inden der var nogen reel værditilvækst på DOGE, at erhvervelsen var sket igennem en privat portal og således ikke på en handelsplatform for kryptovaluta, hvilket ikke var muligt på tidspunktet for erhvervelserne, samt at erhvervelsen af DOGE var motiveret af DOGE’s humoristiske element.
Skattestyrelsen henviste sagen til Skatterådet og gjorde i forslaget til afgørelse gældende, at erhvervelsen af DOGE var sket i spekulationshensigt, og at en realiseret gevinst på DOGE følgelig var skattepligtig. Til støtte herfor henviste Skattestyrelsen til den generelle praksis på området, hvorefter erhvervelser af kryptovaluta som udgangspunkt er sket i spekulation og dermed skattepligtige. Endvidere gjorde Skattestyrelsen gældende, at det ikke har nogen betydning for spekulationsvurderingen, om et aktiv er foretaget via en hjemmeside, vekseltjeneste eller en børs, samt at ”DOGE er skabt på baggrund af en eksisterende teknologi for kendte altcoins, og at DOGE hurtigt fik stor tilslutning og oplevede markante kursstigninger allerede inden personens erhvervelse af DOGE, ligesom at der er tale om let omsættelige aktiver, hvortil der ikke knytter sig nogen særlig veneration”. Skattestyrelsen bemærkerede endvidere i sit forslag til afgørelse, at det forhold, at personen også havde foretaget erhvervelserne på grundlag af det humoristiske element bag DOGE, ikke kunne føre til et andet resultat.
Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling, således at det blev vurderet, at personen var skattepligtig af realiserede gevinster på DOGE.
Læs Skatterådets afgørelse her.
Er man skattepligtig af bitcoins, man “finder” i en Playstation?
Sagen vedrørte en person, som i 2010 eller 2011 havde købt en brugt PlayStation. Senere opdagede personen, at der var opbevaret 3 bitcoins på den pågældende PlayStation, som personen i 2017 og 2018 solgte for henholdsvis 116.348 kr. og 50.345 kr.
Skattestyrelsen modtog oplysninger om personens handler og påbegyndte herefter en kontrolsag.
I sagen gjorde personen gældende, at de pågældende bitcoins ikke var ”erhvervet” ud fra en spekulationshensigt, allerede fordi at vedkommende ikke var bekendt med, at der lå opbevaret de 3 bitcoins på den PlayStation, som han købte brugt. Med andre ord skyldtes ejerskabet af de 3 bitcoins en tilfældighed.
Skattestyrelsen traf afgørelse om, at personen var skattepligtig af sine gevinster på bitcoins, idet at vedkommende ikke havde ”fremsendt nogen dokumentation, der kan underbygge hans oplysning om, at de i sagen omhandlende bitcoins fulgte med i købet af en Playstation”.
Afgørelsen blev påklaget til Skatteankestyrelsen, som henviste sagen til Landsskatteretten.
Idet at det fortsat ikke kunne dokumenteres, at de pågældende bitcoins var opbevaret på en PlayStation, der var erhvervet ved en privathandel, traf Landsskatteretten afgørelse i overensstemmelse med Skattestyrelsens udfald.
Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at Landsskatteretten traf sin afgørelse med udgangspunkt i statsskattelovens § 4, mens Skattestyrelsen henviste til § 5, stk. 1, litra a, i samme lov.
Forskellen er, at mens § 5, stk. 1, litra a, kræver en spekulationshensigt, før der kan statueres skattepligt, indeholder § 4 ikke et sådant krav. Det er vores vurdering, at Landsskatteretten havde vurderet, at de pågældende bitcoins kunne være realiseret skattefrit, såfremt købet af PlayStation og det efterfølgende hændelsesforløb kunne dokumenteres. Dette ville være i overensstemmelse med den foreliggende praksis omkring beskatning af bitcoins, som man har modtaget i gave (link).
Læs Landsskatterettens afgørelse her.
Opnår man ret til fradrag ved bitcoins mistet i bedrageri?
Sagen vedrører en anmodning om bindende svar, hvor spørger har mistet bitcoins til en værdi af 200.000 kr.
I sagen havde spørger i 2020 ”matchet” med en kvinde på dating-appen Tinder. Der opstod igennem chatsamtaler en relation mellem spørger og kvinden, og spøger opnåede en tillid til kvinden. Igennem disse chatsamtaler overbeviste kvinden spørger om at erhverve bitcoin via en online handelsplatform for kryptovaluta.
Spørger erhverver bitcoins for i alt 200.000 kr., som spørger efter kvindens opfordring overførte til en hjemmeside, hvor spørger angiveligt kunne erhverve andre kryptovalutaer end bitcoin. Efter at have været i kontakt med sagkyndige på området indså spørger, at den hjemmeside, som spørger har overført bitcoins til, var en falsk fup-hjemmeside, og at spørgers bitcoins dermed var tabt.
Kort tid herefter er hjemmesiden ikke længere aktiv, og kvinden forsøger at overtale spørger til at investere i andre produkter.
Spørgeren gjorde gældende, at der var sket et fradragsberettiget tab på 200.000 kr.
Skattestyrelsen henviste sagen til Skatterådet og anførte i forslaget til afgørelse, at et tab omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, alene kan fradrages, hvis der er tale om et handelstab. Ved handelstab forstås et tab, som er opstået som følge af handel med det pågældende aktiv.
Skattestyrelsen anførte i forslaget til afgørelse, at der ikke var tale om et handelstab, da der var tale om svindel.
Spørgsmålet var herefter, om der kunne opnås fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, hvorefter personer kan foretage fradrag for tab på fordringer omfattet af kursgevinstloven.
Skattestyrelsen gjorde imidlertid gældende, at der ikke var tale om et tab omfattet af kursgevinstloven, idet ”der ses ikke at være en debitor”. Det har formentlig i sagen været afgørende, at spørger ikke var i stand til at identificere identiteten på debitor – det vil sige den person, som har opnået en berigelse som følge af svindlen. Det blev ikke tillagt betydning, at spørger havde indgivet politianmeldelse, idet der ikke var rejst tiltale.
Det er vores vurdering, at afgørelsen er i overensstemmelse med skattemyndighedernes praksis vedrørende tab på kryptovaluta, hvorefter der skal være identificeret en debitor, førend der kan opnås fradragsret (læs mere her).
Læs Skatterådets afgørelse her.
Samar law følger med
Samar Law er landets førende advokatkontor, når det gælder juridiske forhold relateret til kryptovaluta. Vi har stor erfaring i at føre sager hos Skattestyrelsen og Landsskatteretten samt generel rådgivning i sager om beskatning af kryptovaluta. Ønsker du rådgivning om beskatning af kryptovaluta, opfordrer vi dig til at kontakte advokat Payam Samarghandi på payam@samarlaw.dk eller mobil 60793777 for en uforpligtende samtale.