Pokémon Trading Card Game blev introduceret i 1996. Selvom kortene oprindeligt er udviklet til spillebrug, har de over tid også udviklet sig til samlerobjekter, og særligt førsteudgaver, holografiske kort og kort med særlige mærkninger kan i dag afhændes mod betydelige priser. Hertil kommer et marked for uåbnede booster boxes og såkaldte sealed produkter, hvis værdi i væsentlig grad afhænger af, at indholdet er ukendt. På den baggrund er den skattemæssige behandling af gevinster ved salg af Pokémon kort blevet et reelt spørgsmål for personer, der erhverver kortene med henblik på senere videresalg.

Udgangspunktet i dansk skatteret er, at gevinst ved salg af private formuegenstande er skattefri, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Undtagelserne er, at salget sker som led i næring, eller at aktivet er erhvervet i spekulationsøjemed. Næring forudsætter en systematisk indtægtserhvervelse og vil sjældent være relevant for en privat samler. Spekulation kræver, at aktivet allerede ved erhvervelsen er erhvervet med henblik på videresalg med fortjeneste, og at videresalgshensigten ikke har været et uvæsentligt motiv ved købet, jf. blandt andet Højesterets dom i U.1986.747H. Det er hensigten på erhvervelsestidspunktet, der er afgørende.

Ved bedømmelsen af spekulationshensigten lægges der vægt på objektive forhold, herunder aktivets art og anvendelsesmuligheder, forventning om værdistigning, omstændighederne ved købet, besiddelsestiden samt omfanget og karakteren af handlerne. For så vidt angår kryptovaluta har Højesteret lagt til grund, at aktivet som udgangspunkt erhverves med henblik på videresalg, og at en gevinst derfor som hovedregel er skattepligtig. For samlerkort findes der ikke en tilsvarende formodning, og spørgsmålet om spekulationshensigt afgøres derfor i hvert enkelt tilfælde på baggrund af de konkrete omstændigheder.

Den konkrete sag vedrørte en 15-årig person, der havde samlet på Pokémon kort siden 6-årsalderen. Samlingen var primært bygget op gennem jule- og fødselsdagsgaver samt pengegaver anvendt på Pokémon kort. Fra ca. 11-årsalderen deltog spørger i forskellige bytteevents, og fra 14-årsalderen frasolgte han enkelte kort for at erhverve mere sjældne kort til samlingen. I 2024 og 2025 havde spørger samlede indtægter ved salg af kort på henholdsvis ca. 99.000 kr. og ca. 279.000 kr., omtrent på niveau med de tilsvarende udgifter til køb og grading af kort. Den 20. november 2025 overdrog spørger en del af samlingen til et anpartsselskab stiftet af sin far til en anslået handelsværdi på ca. 243.000 kr.

Skatterådet bekræftede, at de pågældende Pokémon kort ikke var anskaffet i spekulationsøjemed, og at afståelsen dermed kunne ske skattefrit efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Skatterådet lagde i begrundelsen vægt på flere forhold. Pokémon kort blev karakteriseret som en del af et kulturelt fænomen, hvortil der er knyttet en ikke ubetydelig veneration ved at eje kortene. Kortene anvendes både som samlekort og til taktiske kampe, og de egner sig alene i mindre omfang som rene spekulationsobjekter. Skatterådet henviste endvidere til spørgers unge alder samt til, at samlingen var akkumuleret gradvist over ni år, hvilket indikerede en samlerhensigt frem for en videresalgshensigt. Endelig tillagde Skatterådet det betydning, at spørger gennem årene løbende havde åbnet sealed produkter og booster boxes, der i uåbnet stand ville have haft en højere værdi. Dette blev anset for et konkret holdepunkt for, at fortjeneste ved videresalg ikke havde været et væsentligt element ved erhvervelsen.

Skatterådet bemærkede endvidere, at handlernes omfang og karakter ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at anse afståelse for sket som led i næring.

Skatterådets afgørelse kan læses her.

Vores bemærkninger

Skatterådets afgørelse er den første af sin slags og fastlægger et udgangspunkt for den skattemæssige behandling af gevinster ved salg af Pokémon kort. Hovedlinjen er, at Pokémon kort ikke som udgangspunkt anses for spekulationsaktiver, men derimod som samlerobjekter med kulturel og brugsmæssig værdi. Det adskiller sig fra praksis vedrørende kryptovaluta, hvor udgangspunktet er det modsatte.

Vurderingen er imidlertid fortsat konkret, og afgørelsen er ikke ensbetydende med, at enhver gevinst ved salg af Pokémon kort er skattefri. Flere forhold kan i det enkelte tilfælde tippe vurderingen i retning af spekulation, herunder kort besiddelsestid, lånefinansierede køb, systematisk videresalg uden at samlingen reelt vokser, og særligt opbevaring af uåbnede sealed produkter og booster boxes, hvor en forventet værdistigning er en væsentlig del af aktivets karakter. Den i sagen omhandlede unge samler – der havde åbnet sine produkter og anvendt salg til at finansiere nye køb til samlingen – befinder sig på den ene yderkant af det vurderingsspektrum, som Skatterådet anlægger.

For en samler, der overvejer at sælge ud af en større beholdning, vil det være relevant at få en konkret vurdering af den skattemæssige position forud for salget. Det gælder navnlig, hvis salget sker over kort tid, hvis dele af beholdningen består af uåbnede produkter, eller hvis samlingen overdrages til et selskab.

‍