LEGAL ADVISOR

Tobias H. Hermansen er uddannet Cand.merc.(jur.) og arbejder som legal advisor med en specialistviden inden for kryptovaluta og finansiel regulering. Gennem sin karriere har Tobias opnået en omfattende viden om EU-regulerede områder, herunder regulering af e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter.

Tobias H. Hermansen
Thh@samarlaw.dk
+45 4215 2222

Tobias har spillet en central rolle i flere licensprocesser for e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, hvor han har håndteret komplekse juridiske og regulatoriske udfordringer. Han har hjulpet flere virksomheder, der arbejder med blockchainteknologi og kryptovaluta, med at opnå tilladelse inden for den gældende betalingslov, hvilket markerer nogle af de første tilladelser af sin slags i Europa.

Han har bidraget til udformningen af MiCA-forordningen og har en dyb specialistviden inden for kryptospecifik regulering. Tobias’ evne til at drage paralleller mellem blockchain og kryptovaluta specifikke aktiviteter og aktiviteter reguleret i den finansielle regulering gør ham til en af de førende eksperter inden for anvendelsen af finansiel regulering på blockchain og kryptovaluta specifikke virksomheder.

Tobias har forestået flere investeringsprocesser, hvor han har bistået start-ups med juridisk rådgivning og strategisk vejledning i forbindelse med investeringsrunder.

Hans tidligere erfaring i branchen har styrket hans evne til at rådgive om generelle juridiske problemstillinger, globalisering af virksomheder og udvikling af interne politikker i relation til hvidvask, outsourcing og token-sale.

Han er en efterspurgt oplægsholder, der regelmæssigt deler sin ekspertise om konceptuelle og juridiske forhold vedrørende kryptovaluta. Tobias’ kombination af teoretisk viden og praktisk erfaring gør ham til en værdifuld rådgiver for enhver organisation, der søger indsigt og vejledning inden for finansiel regulering og kryptovaluta.

Karriere
Legal Advisor, Samar Law, 2023 Erhvervsjuridisk Fuldmægtig, Samar Law, 2021 Legal Counsel, Coinify, 2020 Stud.jur., Horten Advokatanpartsselskab
Uddannelse
Cand.Merc.(jur.), Copenhagen Business School, 2020